|
Kontorets historie Landinspektørgårdens historie i Varde går helt tilbage til 1862 hvor A. Clausen (ejer 1862-1882) startede som landinspektør i byen. I 1876 kom A. TH. Møller(ejer 1876-1891) og denne solgte i 1891 til Rasmus Jensen (ejer 1891-1938, billede øverst til venstre). I 1919 gik Jens Verner Jensen(ejer 1919-1936, billede miderst venstre) ind i firmaet. I 1938 kom J.P. Dahl Christensen(ejer 1936-1969, billede midterst højre) med i firmaet. I 1952 kom Frode Madsen(ejer 1952-1978, billede nederst venstre) med i firmaet.
I 1909 startede H. Beyer Pedersen(ejer 1909-1945, billede) et andet landinspektørfirma i Varde. Dette firma blev overtaget af Gunnar Jessen i 1945 (ejer 1945-1988, billede nederst højre)
I januar 1967 gik Dahl christensen, Gunnar Jessen og Frode Madsen sammen og flyttede til nybyggede lokaler på Nordre Boulevard 93 (hvor firmaet stadig har til huse). I 1971 gik Niels Kristian Nielsen (ejer 1971-) ind i firmaet og i 1976 kom Herman Hansen (ejer 1976-2008) med i firmaet. I 1978 var pladsen i de "nye" lokaler blevet for trang og kontoret blev udbygget.
I 1981 blev Mogens Venø Poulsen (ejer 1981-) medejer og i 1994 kom Søren Andersen (ejer 1994-) også med som medejer. Således var firmastrukturen frem til henholdsvis 1997 hvor Helge Vejrup i Grindsted og i 1999 med Bent Nielsen og Erling Persson fra Bramming fusionerede med Vardefirmaet. I 2008 udtrådte Herman Hansen som ejer til fordel for Brian Nordby som sidder på Bramming kontoret.
I dag sidder der 3 ejere (Niels Kristian Nielsen, Mogens Venø Poulsen og Søren Andersen) og 13 medarbejdere på kontoret i Varde. |